Forside

Hej, vi er Arbitare

Hos Arbitare tilbyder vi maximalisme, ikke ‘less is more’. Vi samler, sælger, udstiller, opkøber og indretter med nøje udvalgte kvalitetsobjekter. Vi udsøger og samler møbler, spejle, glas, malerier, brugsgenstande og objekter af høj håndværksmæssig kvalitet som har udstået tidens test, og hjælper dem på vej til et nyt hjem. 

Historien bag Arbitare

Det er den ældgamle fortælling om æstetik. Æstetik påvirker vores følelser og hvordan vi ser verden. Vi søger æstetikken fordi den bringer os ro, håb og skønhed. Hos Arbitare specialiserer vi os i denne nærmest magiske tiltrækning mod en genstand der er fremstillet med kundskab, umage og hengivenhed. Når tingene pludselig passer sammen opstår et lykketræf og der slåes bro henover tidsaldre. En ny sammenhæng opstår.

Det er denne sammenhæng og disse broer vi nu handler med. Skønne objekter interesserer os endeløst og vi ønsker at formidle denne sammenhæng til vores kunder og lade jer blive en del af dette univers.

Godt håndværk

Det kræver mange, mange timers øvelse og fordybelse. Slid og nøjsomhed. Når du holder en kvalitetsgenstand i hånden, kan du mærke den viden, kunnen og kærlighed der er lagt i den. Vi har brug for de menneskeskabte ting som griber os om hjertet og taler til os. Det kan du finde hos os.

Vi glæder os over alle de søde kunder vi har været så heldig at møde og formidle antikviteter og malerier til allerede. Du kan altid henvende dig hvis du søger specifikke objekter eller ting fra specifikke tidsperioder eller områder. Vi har mange ting på lager, endnu flere end vi kan poste på hjemmesiden og instagram, og ellers leder vi med glæde efter det du søger i vores netværk og på messer rundt omkring i verden.

Vi glæder os til at vise jer rundt, velkommen hos Arbitare!